NemID

NemID er den sikkerhedsløsning bankerne og det offentlige i Danmark har kunnet enes om, som det fælles adgangssystem til din netbank og din kommune, din region, herunder sundhedsvæsenet og din læge samt statens institutioner. En række større private virksomheder har også tilsluttet sig NemID som den sikkerhedsløsning, der giver adgang til din profil i den pågældende virksomhed, det gælder f.eks. flere forsikringsselskaber m.v.

For dig er fordelen, at det er en sikker løsning samt at du ikke skal huske forskellige koder til alle de ovenfor nævnte institutioner og virksomheder, du har et fælles adgangssystem til dem alle.

Det har været et problem at NemID kun har fungeret på computere samt at løsningen har været afhængig af softwareproduktet JAVA, der af sikkerhedsgrunde ofte har måttet opdateres.

En ny udgave af NemID er sat i drift pr. 1. juli 2014. Det betyder at det nu er muligt at benytte NemID på Tablets og Smartphones, så det fremover også bliver muligt at anvende disse små håndholdte enheder til besøg på Borger.dk, i NetBank og andre steder. Ind til videre vil den nye løsning til håndholdte enheder (Tablets og Smartphones) være noget langsommere end den NemID vi kender fra computeren. Det vil afhængig af udstyr og dataforbindelse kunne tage op til 30 sekunder at gennemføre en login.

NemID forventes løbende forbedret i løbet af efteråret 2014, men brugerfladen vil ikke blive ændret, så du vil ikke bemærke de ændringer der sker for at forbedre systemet og gøre det uafhængigt af Java.

Bemærk at computere med Windows XP ikke vil kunne anvende NemID fra midten af juli måned 2014, hvorfor brugere af gamle computere med Windows XP opfordres til at opgradere til en nyere Windows eller udskifte computeren. (Læs mere om dette problem under Aktuelt).